Om os
Hos nördiske har vi et ønske om, at bringe lokalområdet og dets skønheder på væggen, i form af flotte illustrationer af de vigtigste kendetegn fra lokalområdet. Vi forsøger, at kombinere detaljerede illustrationer med skarpe farver der fanger øjet.
Vi fordyber os i motiverne, og gør vores ypperste for, at illustrere alle detaljerne da vi ved, at netop detaljerne udgør forskellen mellem noget exceptionelt og middelmådigt.
Vi ved, hvor stor kærligheden kan være til fødebyen, og selvom livet ofte bringer os væk fra fødebyen, ønsker vi at tage et stykke af byen med os. Netop dette har også været grundtanken bag nördiske.
Målet for nördiske er ikke blot at pynte på væggen, men at fortælle en historie, at vække minderne, nostalgien og lysten til at besøge landets skjulte skatte. Vi vil gerne være et samtaleemne når både nye og gamle venner kommer på besøg, og vil høre om vores identitet.
Hos nördiske vil vi altid have skønne minder og historier fra de lange gåture langs stranden i Klitmøller, samt alle de gange vi har kørt i Toyotaen over Sallingssundbroen, for at gå en tur i Blomsterhaven i Jesperhus.
Hos nördiske har vi gjort det til vores store passion, at bevare fokus på de elementer som har en stor betydning for danskerne og den danske identitet.
Alt i et tidsløst design, der passer til ethvert hjem.